torsdag den 4. december 2008

Børsetik og søgemaskiner

I business.dk var der den 4. december en artikel med mig, om de etiske og PR mæssige konsekvenser af PR.

Om emnet konsekvenserne af teknologivalg, etik, SEO, viral markedsføring osv. kan man læse meget mere om i min bog: Forbrugeren i førersædet.

SEO kan være er farligt for virksomheder, hvis formålet er at undertrykke informationer. Forskellen på f.eks. SEO og PR (der jo handler om at formidle budskaber), er at PR branchen vedkender sig et sæt etiske regler  der er strammere end både Google webmaster guidelines  og de Børsetiske regler.

At SEO kan have konsekvenser for danske virksomheder kan man læse i denne historie fra Computerworld.

 




Ingen kommentarer:

Gyldendal Business pressemeddelelse om bogen

Forbrugerne er den 5. statsmagt

Forbrugerne (er kommet) i førersædet

Forbrugerne søger, finder og beslutter sig på baggrund af informationer, de selv vælger. De søger og finder på internettet. Og fordi en stor del af forbrugernes information om virksomheder og varer sker på denne måde, er det nødvendigt for virksomhederne at være der og at have deres produkter eksponeret på nettet. Men ikke alle virksomheder er gearet til denne web 2.0-virkelighed. For dem er forbrugerne en skræmmende ny statsmagt. Men se det i stedet som et nyt land af muligheder, foreslår PR-direktør Kirsten Dinesen i en ny bog, der også fortæller, hvordan virksomheder konkret kan arbejde med de mange nye muligheder.

”Forbrugerne taler med hinanden, til pressen, til verdenssamfundet – i medier, der har global rækkevidde. Deres samtale skaber grobund for nye markeder, nye produkter og nye økonomier. I mellemtiden halter størstedelen af verdens virksomheder efter i et forsøg på enten at kontrollere, hvad forbrugerne taler om, eller de pynter sig med smarte webfeatures for at være med på det sidste nye.” skriver Kirsten Dinesen. Hun har gennem årene lavet pr for en lang række danske og udenlandske virksomheder bl.a. Danisco, Radio 100, Dong Energy og senest Google.


Hadesider påvirker salget

Hun sætter i sin nye bog Forbrugeren i førersædet fokus på, at fremtidens netværksøkonomier kræver, at virksomhederne er gearet til web 2.0-virkeligheden – og at de skal levere, hvad de lover. Forbrugeren kan vælge at købe deres håndklæder online i en webshop i Polen, der er bedre til miljø-rigtig produktion end den lokale jyske butik. De kan vælge at bestille en rygsæk i England, fordi de har flere at vælge imellem, eller foretage et pristjek og vælge en anden udbyder, fordi de er billigere.

Teknologien udvider markedet – og virksomhederne bliver nødt til at kunne følge med. Og samtidig med at de skal være der, må de også opføre sig ordentligt, for forbrugerne kender deres magt. Hadesider på Facebook, dårlige anmeldelser af butikker, restauranter og hoteller eller nedgørende YouTube-videoer er den yderste konsekvens. Bare lidt for mange pile nedad kan også påvirke salget. Forbrugernes anmeldelser er ved at være hverdagskost. Og man kan selvfølgelig diskutere, om de er rimelige eller ej, fordi der bør være en balance mellem at være sur og at være urimelig. Men forbrugernes magt er uomtvistelig.

Kirsten Dinesen har skrevet en bog om det nye netværkssamfund, hvor produkterne og deres omdømme ikke alene styres af virksomheden. I Forbrugeren i førersædet – Kommunikation og ledelse efter web 2.0 i the pull society skriver hun om de udfordringer, fremtidens virksomheder må ruste sig til. Og har også konkrete bud på, hvor man starter.

Forbrugeren i førersædet - Kommunikation og ledelse efter web 2.0 i the pull society af Kirsten Dinesen udkommer den 30. september 2008 hos Gyldendal Business.